Gamle, hvide mænd

Jeg var til møde med Esbjerg Kommunes økonomiudvalg i dag. Anledningen kan være nok så interessant, men det mest iøjefaldende var sammensætningen af kommunens delegation:

Fem ældre, magtfulde, hvide, overvægtige mænd, som sidder i økonomiudvalget, og tre yngre kvinder; sekretærerne uden taleret!

Er vi virkelig ikke nået videre i dagens Danmark? Synger vi ikke højt i andre lande om vores såkaldte demokrati og at kvinder og mænd er fuldt ud ligestillede på alle områder? Det gælder åbenbart ikke i Esbjerg Kommune, men de er desværre ikke alene om denne tendens.

Jeg synes det var pinligt at sidde til dette møde, og håber at andre vil tilslutte sig kampen for reel ligestilling mellem kønnene. Det er altså ikke så svært.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *