Flytning af senge fra Svendborg Sygehus til Odense kan koste 150 millioner kroner

Ja, det er ham der Lars Mogensen, der kalder det tosset, vanvittigt og økonomisk uansvarligt, det man har på tegnebrættet i Svendborg.

Et flertal i sundhedsudvalget, som består af partier der altid betegner sig selv som økonomisk ansvarlige, og os andre som det modsatte, vil lukke så mange sengepladser på Svendborg Sygehus, at der ikke er plads til dem på det nye “super”-sygehus i Odense.

Intet er afgjort endnu, og vi er et lille mindretal der stadig kæmper for at Svendborg Sygehus bliver mere end et plejehjem i fremtiden.

Lidt fra artiklen:

“Lars Mogensen (EL) er ikke i tvivl.
-Det lyder tosset. Og økonomisk uansvarligt, siger han og fortsætter: -For os lyder det helt tosset, at man på den ene side ønsker at bevare Svendborg Sygehus som et stærkt sygehus og et gode for lokalområdet, og så samtidig vil flytte så mange senge, som man ikke har plads til i Odense. For os virker det som en centralisering, at man gør det her. Vi har jo ikke de penge. Regeringens økonomiaftale (med Danske Regioner om at begrænse anlægsbyggeri, blandt andet på grund af høje udgifter til håndværker og materialer, red.) har jo ikke ligefrem gjort det nemt for os at finde anlægsmidler, så jeg ved slet ikke, hvor vi skal finde de millioner henne.

Det er dog ikke en bekymring, sundhedsudvalgets konservative medlem, Michael Nielsen, deler.
-Nu har vi heldigvis en god økonomi i Region Syddanmark, og vi har rent faktisk en del penge, der er sat af til nybyggeri, blandt andet nu til renovering af Svendborg Sygehus, og så også, hvis det bliver muligt, at udbygge Nyt OUH, siger Michael Nielsen.

Men Lars Mogensen mener, der er tale om at blæse og have mel i munden.
-Problemet er, at nu vil man begge dele. Man vil både renovere Svendborg Sygehus og udbygge Nyt OUH, og det har vi efter vores bedste overbevisning ikke penge til.
Nu vil man flytte en masse specialer til Svendborg, og det kræver jo også en ombygning, siger han.”

https://faa.dk/svendborg/flytning-af-senge-fra-svendborg-sygehus-til-odense-kan-koste-150-millioner-kroner-mindretallet-kalder-det-tosset-vanvittigt-og-oekonomisk-uansvarligt