Jeg var for nylig til høring i Esbjerg Kommune omkring fremtidens biblioteker i kommunen. Ikke mange var dukket op – desværre, kunne man sige, men på ser man den meget sene indkaldelse og på selve mødets indhold, kan man godt forstå hvorfor.
Først var en lokal biblioteksbruger sat til at fortælle hvad hun brugte biblioteket til. Ikke et ondt ord om hende (hun brugte biblioteket til at låne bøger!), men hvad det var vi som tilhørere skulle bruge den information til, står stadig hen i det uvisse.
Herefter var det ansatte på kommmunen og bibliotekerne der skulle tage over. De havde dog ikke meget at byde på, og slyngede derfor følgende spørgsmål ud til de få deltagere: “Hvad synes I biblioteket kan gøre anderledes?”. Ret åbent og ret svært at debatere ud i det blå uden et oplæg eller konkrrete forslag.
Jeg synes faktisk at deltagerne gjorde det godt, men at hovedformålet med den såkaldte høring var at få nogle deltagere til en fokusgruppe lagde arrangørerne slet ikke skjul på. At lave en høring uden at komme med et konkret oplæg eller uden at de ansvarlige politikere deltager er noget nær ligegyldigt.
Jeg kunne forstå på nogle af deltagerne at dette er en ganske normal fremgangsmåde for Esbjerg Kommune. Det undrer mig egentlig ikke med det kendskab jeg har, men at kalde det en demokratisk høring er vist en form for kommunal humor. Jeg kan i hvert fald godt forstå at borgerne ikke dukker op, hvis de først en gang har oplevet det kommunale skuespil.