Det er interessant, at Region Syddanmark fravælger at benytte Sundhedsplatformen til det kommende system til elektroniske patientjournaler. Det viser med al tydelighed hvor grotesk hele systemet med udbud og offentlige kontrakter er.
Regionen har brugt flere millioner kroner på at nå frem til de tre virksomheder, som er prækvilificeret til at byde på en løsning. Og Epic, der står bag Region Hovedstadens Syndhedsplatform, er ikke i blandt de tre.
Men hvorfor bruge alle de millioner på udbudsmaterialer og forhandlinger? Hvorfor vælge virksomheder ejet af kapitalfonde, der kun er interesseret i indtjening til deres aktionærer, og ikke i at levere den bedste og rigtige løsning for regionen, de ansatte og patienterne? Er det sådan vi får de bedste løsninger?
Datacentralen og Kommunedata var oprindeligt organisationen, der skulle levere IT-løsninger til kommuner og de daværende amter. Det var en god idé, da det offentlige så havde kontrol over hele processen, og havde IT-medarbejdere der kendte til behovene på f.eks. sygehusene. Det blev så i starten af 90’erne omdannet til et aktieselskab, og endelig privatiseret i 2009. Nu hedder det KMD og ejes nu af en kapitalfond.
Region Hovedstaden var forløber med deres løsning, Sundhedsplatformen, som også udbredes til Region Sjælland. Sundhedsplatformen har giver mange problemer, og de forventede besparelser er pludselig blevet til øgede udgifter. Ingen tvivl om at så store IT-løsninger på sundhedsområdet er komplicerede, og stiller store krav til både sikkerhed, pålidelighed og brugerinddragelse. Men hvor fornuftigt er det, at alle regioner laver hver deres IT-udbud, som ender med hver deres IT-løsning?
CGI Danmark, Cambio Healthcare Systems og Systematic forhandler nu videre med Region Syddanmark, og det bliver det nye regionsråd der skal tage endelig stilling til hvem der skal levere en løsning.
Når alt skal markedsgøres og sættes i udbud på kapitalens vilkår, spildes der en masse penge i processen, som ikke kommer andre end aktionærerne til gode. Og alt for ofte er det kun prisen, og ikke kvaliteten, der lægges vægt på. Dette er ikke kun tilfældet med de elektroniske patientjournaler, men ses desværre rigtig mange steder indenfor prioriteringen af vores fælles midler i det offentlige.