Sikring af drikkevand

Efter fund af sprøjtemiddelrester i drikkevandet i bl.a. Odense og Esbjerg, bør der nu komme øget fokus på vores fælles drikkevand.

Forekomsten af landbrugets sprøjtemiddel chloridazon har ført til midlertidig lukning af flere vandboringer. Det er helt uacceptabelt at landbrugets forurening af vores miljø kan nå så vidt.

Enhedslisten går detfor til budgetforhandlingerne i Region Syddanmark med krav om, at drikkevandet fremtidssikres mod lignende ubehageligheder. Vi kan nok ikke få gennemført 100% omlægning til økologi denne gang, men et øget fokus og et samarbejde med f.eks. forskere fra DTU skal sikre, at vi ikke skal lukke flere drikkevandsboringer.

Generelt er det er lidt mærkværdigt at kommunerne selv skal kontrollere kommunernes drikkevand. Det kunne give interessekonflikter, hvor hensyn til landbrug bliver vægtet højere end borgernes sundhed. Flere miljøkontrolopgaver bør derfor overgå til regionen. Og landbruget bør lade være med at bruge gift!