Møbler i læssevis direkte på lossepladsen

Flere har undret sig over at Region Syddanmark smider “guld på gaden” i Give.

Regionens administration har bl.a. svaret følgende: 
“Sygehus Lillebælts beslutning om ikke at bortdonere de få inventardele, der i stedet kasseres, skal ses i lyset af, at det er en relativt stor administrativ opgave og den begrænsede tidsramme, der er for udflytningsopgaven. Sortering af inventaret blev påbegyndt i starten af januar, da Friklinikken var flyttet helt ud. Sygehuset i Give skal være fraflyttet senest 1. februar, idet ejendommen på denne dato skal overleveres til Freja Ejendomme umøbleret. Modsat blev eksempelvis Fredericia Sygehus afhændet møbleret”.

I Enhedslisten synes vi ikke at møbler m.m., der på trods af alder og slid kunne have været genbrugt, skal smides ud. Der er mange der kunne få glæde af de brugte sager. Vi vil derfor arbejde for en ny politik på området, så det ikke kommer til at ske igen.

Som administrationen selv skriver: 
“Sagen giver anledning til overvejelser om, hvorvidt der skal udarbejdes regionale retningslinjer for bortdonation af udstyr og inventar til eksterne parter.”

Ja, mon ikke!

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/moebler-i-laessevis-direkte-paa-lossepladsen-regionen-goer-grin-med-os