Tvangsudflytning er forhastet og underfinansieret

Hovedløs udflytning

Regeringens planer om tvangsudflytningen af arbejdspladser giver meget lidt mening. Udflytningen sker primært til de store byer, såsom Odense og Århus, og giver derfor ingen udvikling der hvor der for alvor er brug for det.

Den første udflytningsrunde kostede en milliard kroner og første til serviceforringelser og videnstab i de udflyttede institutioner. Evalueringen heraf er ikke kommet endnu, og alligevel vil regeringen gentage idéen uden at se på evalueringen først. Og når der kun er afsat 150 millioner kroner denne gang, er resultatet at de udflyttede institutioner skal spare andre steder for at betale for flytningen.

Sidste runde viste også, at kun 1/4 af medarbejderne flytter med – et kæmpe videnstab og dårligere service er desværre resultatet.