Lars Løkkes nytårstale bragte ikke meget nyt omkring fremtiden for det danske sundhedsvæsen, herunder regionerne. Debatten raser, også internt i Venstre, men vi ved endnu ikke hvad den kommende sundhedsreform konkret kommer til at indeholde. Når man ser på Lars Løkkes politiske historie, frygter jeg dog det værste.
Først kom produktivitetskravet, hvor sygehusene skulle yde 2% hver år siden 1999. En sygeplejeske, der før havde en time til en opgave, havde efter en årrække kun 38 minutter til samme opgave – noget som stort set alle partier forsvarede helt frem til 2017.
I nullerne var der så Lars Løkkes overbetaling til privathospitalerne, da han var sundhedsminister. Det drænede det offentlige sundhedsvæsenet for en milliard kroner, og forgyldte systematisk de private hospitaler.
Samtidig kom bølgen med new public management, hvor sundhedsvæsenet og sygehusene blev opfattet som rene pølsefabrikker, uden fokus på sundhed eller patienter.
Alt i alt er det Lars Løkkes egen politik, der har formet det sundhedsvæsen vi har i dag, og som på ingen måde er optimalt.
Men er løsningen så at lave nye omstruktureringer og mere centralisering?
Enhedslisten var imod amternes nedlæggelse og regionernes oprettelse. Vi frygtede at det ville føre til mere centralisering og mindre demokrati, hvilket vi desværre fik ret i. Men en nedlæggelse af regionerne til fordel for en statslig styring af sundhedsvæsenet vil føre til endnu mere centralisering og endnu mindre demokrati. De lokale løsninger vil ikke længere være i fokus, når beslutningerne flyttes endnu længere væk.
Selvfølgelig skal vi have et højt specialiseret sundhedsvæsen. Men det største problem lige nu er, at personalet simpelthen er alt for presset. Der er ikke fulgt økonomi med de mange flere opgaver.
I Enhedslisten vil vi gerne prioritere sundhedsvæsenet, og vil hellere end gerne sætte flere milliarder kr. ekstra af årligt. Finanseringen har vi også foreslået – se vores udspil “100 dage med Enhedslisten”.
Sundhedsvæsenet skal kunne følge med befolkningsudvikling og ny behandling. Og i stedet for mere stram styring og centralisering, ønsker vi mere frihed til sygehuse og medarbejdere. Og til regioner og kommuner. Omsorg, nærvær og behovet for patienters forskellige behov bliver kørt over til fordel for måltal og regneark. Det kræver flere hænder, men også en grundlæggende anden tankegang end den der har domineret på Christiansborg.