Fælles opgaver kræver fælles løsninger

Der er mange grunde til, at Enhedslisten kæmper imod privatisering og udlicitering af opgaver i det offentlige. En vigtig pointe er, at det går ud over medarbejderne, deres arbejdsforhold og deres løn.
Det er også konklusionen fra et studie fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

»Vi kan se, at de ansatte, som overgik til privat ansættelse, samlet set fik en gennemsnitlig nedgang i årsindkomsten på cirka 13.000 kr. i de første tre år efter udliciteringen i forhold til kontrolgruppen,« konkluderer en af forskerne bag studiet, Kurt Houlberg.

»Resultaterne kan eksempelvis bruges som en advarsel om, at udlicitering kan have alvorlige negative konsekvenser for de berørte medarbejdere,« siger Christian Lindholst og fortsætter:

»Ovenikøbet kan de offentlige udgifter i sidste ende risikere at stige, selvom man måske opnår direkte besparelser på en enkelt udlicitering, fordi der er afledte effekter for de berørte medarbejdere, så som stigende sundhedsudgifter eller offentlige overførsler.«

Fælles opgaver kræver fælles løsninger!

https://videnskab.dk/kultur-samfund/udliciterede-medarbejdere-rammes-haardt-paa-pengepungen/