Et styrket sundhedsvæsen med fri og lige adgang

Som de fleste vil vide, er vores fælles sundhedsvæsen i krise, og risikerer et kollaps, hvis vi ikke prioriterer at investere i sundhedssystemet nu. Problemerne med lange ventetider, dårlige forhold for de ansatte og ulighed i sundhed vil kun vokse, hvis der ikke gøres noget.

Enhedslisten har derfor lanceret et nyt sundhedsudspil: Et styrket sundhedsvæsen for alle med fri og lige adgang.

Enhedslisten ønsker bl.a.:
– Brugerbetaling på nødvendig receptpligtig medicin afskaffes og betales af det offentlige.
– Lønnen til offentligt ansatte i velfærden skal løftes. At kunne rekruttere og fastholde dygtigt personale er en forudsætning for at sikre velfærden.
– Der skal sikres et markant løft af psykiatrien. Det er nødvendigt efter årevis af politisk svigt og underfinansiering.
– Uligheden i sundhed skal mindskes. Både geografisk, socialt og i forhold til køn, alder og etnicitet.
Det offentlige sundhedsvæsen skal udbygges og velfærden udvides. Brugerbetaling skal fjernes og privatisering skal mindskes.
– Forebyggelse af sygdom og mental mistrivsel skal opprioriteres . Rammerne for et sundt og godt liv skal være i orden.
– Der skal sikres en sammenhængende struktur for sundhedsvæsenet, der modvirker, at især sårbare patienter tabes i overgangene mellem hospitaler, kommuner og almen praksis.
– Patienter med størst og mest akut behov også er dem, der skal behandles først.

Læs hele udspillet her: https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2022/05/Enhedslistens_sundhedsudspil_v4.pdf