Kommuner kaster millioner efter Touren: Intet tyder på, at det samfundsmæssigt er en god forretning

Denne weekend starter der et professionelt cykelløb, der egentlig køres i Frankrig, men denne gang skal begynde i Danmark.

Regionsrådet har besluttet, at Region Syddanmark skal bruge 5,0 mio. kr. til medfinansiering af værtskabet for cykelløbet. Kun Enhedslisten, SF og De Konservative var imod denne beslutning.

Hvad får regionen så ud af de mange millioner? Jovist, det bliver sikkert en fest, men professionelle sportsaktiviteter burde nok kunne klare sig uden offentlig støtte. Det er vist ikke et lille budget det kendte cykelløb arbejder med.

Havde det så bare givet en økonomisk effekt, at det offentlige støtter arrangementet med samlet set over 100 mio. kr. Men nej. Som studiet “Does hosting the Tour de France Yield Tangible Benefits?” viser:
“Studiet er meget entydigt. Der er ikke nogen effekt på beskæftigelse eller økonomisk vækst, når man afholder Tour de France.”

Jeg vil mene at vi godt kunne bruge 5 mio. kr. mere fornuftigt i Region Syddanmark.

https://www.dr.dk/sporten/kommuner-kaster-millioner-efter-touren-intet-tyder-paa-det-samfundsmaessigt-er-en-god